Hvis du nogensinde har set Roland Garros eller Wimbledon og tænkt: “Gid der fandtes et virkelig godt tennisspil,” så er du ikke alene. Tennissporten har i årevis savnet et spil i topklasse. Men det kræver lidt baggrund. Topspin 4 blev elsket af både spillere og anmeldere – men det udkom helt tilbage i 2011. Var det virkelig det seneste tennisspil, der for alvor ramte plet? Der har i hvert fald ikke været mange siden, der kunne måle sig med det. Både Xbox-, PlayStation- og Nintendo-fans har ventet længe på et nyt tennisspil i særklasse. Og for PC-spillere har udvalget været endnu mere sparsomt. Så hvorfor har det været så svært at lave et tennisspil, der for alvor definerer genren – ligesom FIFA (nu EA Sports FC) gør for fodbold, eller NBA 2K for basketball?
Topspin 4
I 2023 sendte kulturmediet Vulture deres popkulturkritiker Nicholas Quah ud for at finde det bedste tennisspil nogensinde. Konklusionen? Ja, du har gættet det: Topspin 4. På trods af sine 14 år betragtes spillet til PlayStation 3 og Xbox 360 stadig som “fremragende” – i hvert fald ifølge Quah og mange andre. Kontrollerne danner i dag grundlag for mange af de spil, der siden har forsøgt at efterligne det: De vigtigste knapper bruges til flade slag, topspin, lobs og slices, og de kan varieres med skulderknapperne. Som i rigtig tennis er timingen altafgørende i Topspin 4. Det er netop her, spillet skiller sig ud fra andre, hvor man næsten kunne trykke på hvilken som helst knap på hvilket som helst tidspunkt efter modstanderens slag. Med så lidt på spil føltes det ikke, som om man rigtig havde kontrol. Men i Topspin 4 føles det, som om man virkelig spiller tennis – i hvert fald mere end i noget andet tennisspil.
Andre alternativer
Der har været nogle mere arkadeagtige bud. Nogle af dem var sjove og lette at gå til – lidt som et online casino spil. Men for spillere, der leder efter en mere realistisk oplevelse (lidt ligesom EA Sports FC forsøger at være for fodbold), er AO Tennis 2 måske det bedste bud. Det er et hæderligt spil, og hvis du virkelig hungrer efter et nyere alternativ til Topspin, kan det måske stille tørsten. Spillet har naturligvis opdaterede spillere – du sidder ikke fast i 2011 (selvom det kunne være hyggeligt, hvis man stadig kunne spille som Roger Federer eller Rafa Nadal). Du kan for eksempel vælge Nick Kyrgios eller Ons Jabeur. Men det er ikke nogen klassiker. Spillet blev beskrevet som “glat” i styringen. Og selvom det var mere realistisk end de arkadeprægede spil, blev det måske for realistisk. Hvis vi alligevel skal tænke på vinkler og mikroskopiske bevægelser i hvert slag, kunne vi jo lige så godt spille rigtig tennis. AO Tennis 2 gjorde det hele lidt for omstændeligt. Det er her, Topspin 4 rammer plet – det fandt balancen mellem realisme og spilbarhed (og dermed også underholdningsværdi).
Hvorfor er tennis så svært at lave spil om?
Mange udviklere har forsøgt at skabe det perfekte tennisspil. EA Sports, Sega, 2K Sports og Nintendo har alle prøvet at nå op på siden af Topspin 4 – med blandet succes. Men hvorfor er det egentlig så svært? Det er ikke umiddelbart indlysende. Som New York Times engang bemærkede, burde tennis ellers være ret ligetil at omsætte til et videospil. Banen har faste mål, boldens fysik ændrer sig ikke radikalt, spillerne har kun én ketsjer, og der er ikke behov for tusind kameravinkler. Men det er netop detaljerne og finessen, der adskiller de bedste tennisspillere. De små ting – som at lægge sidespin på et passing shot eller bruge en langsom baghåndsslice for at få tid til at nå nettet… Det er den slags, der er svære at gengive i spilform.
Lad os være ærlige – penge spiller også en rolle. Udviklere investerer ikke lige så meget i tennisspil, som de gør i fodbold- eller basketballspil. Tennis er en stor sport, men ikke den største. Spilfirmaerne ved, at fodboldspil sælger – der er millioner af fans. Tennis er ikke ligefrem niche, men det ligger i udkanten.
Indtil videre må vi altså klare os med Topspin 4. Vi må se, om der snart dukker et nyt håb op – eller bare tjekke igen om 14 år.
